Hvem er jeg |
Jeg har interesseret mig for den alternative verden siden 1994. Min
interesse blev vakt, da min søn, som dengang havde mange problemer med
tilbagevendende infektioner, allergi og væske i ørerne, blev hjulpet
af en dygtig kinesiolog. Jeg blev grebet af, hvordan man med forholdsvis enkle teknikker kan
genoprette balancen i kroppen, så den er i stand til at helbrede sig
selv. Det føltes som et mirakel, efter utallige penicillin kure og
mange søvnløse nætter, endelig at finde noget som kunne hjælpe ham.
Han undgik at få dræn i ørerne og har lige siden været en glad og
rask dreng. Det
var en stor og skelsættende oplevelse for mig. Jeg følte, at jeg var nødt
til at lære mere om det. Siden
har jeg selv erfaret, hvor stor hjælp, der også er at hente i den
alternative verden i forbindelse med personlig og spirituel udvikling.
|